Tur-ridning på Islandske heste
Vengedalens turridninger er for det voksne publikum. Her rides ikke ud i kæmpeflokke på heste, der kun kan gå i række. Vengedalen er ikke en rideskole, men et dejligt ridested.
Inden der rides ud, startes med at hente hestene på marken, strigle, rense hove og sadle op. Så trækkes hestene over folden og der stiges op, når vi er i skoven, fortæller Lillijan.
Der er tre timers ture, med indlagt kaffepause i skoven - og to timers ture.
Der er selvfølgelig også specialture, så som tøseture, hvor mænd dog også er velkomne.
Sådan en tur starter om formiddagen med kaffe og brød i stalden inden en lang ridetur med en hvilepause i skoven, hvor der bydes på kaffe og hjemmebag. Tilbage på gården er der ”afterridning” med øl eller sodavand og lidt til ganen i den hyggelige stald med hestenes gumlen som lydkulisse.
Der tilbydes også en speciel nytårsridning den 31. december, hvor der efter rideturen ønsker hinanden godt nytår med et glas bobler.
Er du inspireret og vil vide mere om, hvordan du tilmelder dig - så klik ind på www.vengedalen.dk og læs mere om de dejlige og hyggelige ture...